Om heldagsskoler og andre gode ideer

Og igen lidt om uddannelsessystemet.

Det nedenstående er sakset fra et andet indlæg på højkær.dk, min datters byggelegeplads:

Så er Heldagsskolen igen kommet i fokus fra diverse politisk hold. Og alene tanken om en heldagsskole kan gøre mig en smule nervøs på både mit barns og Højkærs vegne.

Jeg skal da gerne indrømme at heldagsskoler KAN være det rigtige valg til alle slags børn, men jeg morer mig lidt når det første der dukker op på en Google søgning er det her:

Beskrivelse af en heldagsskole.

HELDAGSSKOLER er folkeskolens specialskoler med undervisning og behandling af børn med særlige behov vedrørende ADFÆRD, KONTAKT OG TRIVSEL.

Der er aktuelt godt 50 HELDAGSSKOLER i Danmark. Nogle varetager hele skoleforløbet, mange forløbet fra 1. til 7. klassetrin og andre forløbet fra 7. til 10. klassetrin.

HELDAGSSKOLERNE er som primærkommunale institutioner præget af lokale forudsætninger og lokal tradition og kultur, men der er fælles grundlæggende forhold på alle skolerne.

HELDAGSSKOLERNES arbejde falder inden for tre aktivitetsområder med en fælles overordnet behandlingsopgave.

De tre områder omfatter undervisningen, det social- og fritidspædagogiske arbejde samt forældresamarbejdet. Alle tre dele vægtes ligeligt i væsentlighed.

UNDERVISNING

Undervisningen er specialundervisning tilrettelagt efter hver enkelt elevs behov.

I basiskompetencerne (dansk- og matematikdiscipliner) gennemføres undervisningen i individuelt tilrettelagte forløb og i tæt samspil mellem lærer og elev.

De mere vidensrettede fag (orienteringsfag) gennemføres i forskellige holddannelser, men stadig med særlig opmærksomhed på det enkelte barns læring og arbejdsmetoder.

De praktisk/musiske fag integreres i de social- og fritidspædagogiske aktiviteter.

SOCIAL-OG FRITIDSPÆDAGOGISKE AKTIVITETER

De social- og fritidspædagogiske aktiviteter – og herunder også p-fagsområderne – gennemføres ligeledes i forskellige holdformationer, men her med særlig vægt på det enkelte barns tilegnelse af praktiske og sociale kompetencer.

FORÆLDRESAMARBEJDE

Vurderingen af det enkelte barns udviklingsproblemer og –muligheder afgør retningen og indhold i de drøftelser der foregår i samtaler og andet samarbejde mellem forældre og skole.

BEHANDLING

Overordnet tilrettelægges de tre områder ud fra vurderingen og planlægningen af hvert enkelt barns udviklingsvanskeligheder og –muligheder med særlig vægt på overvejelser om kvaliteten i samværet og kontakten med barnet.

Denne prioritering sker ud fra erkendelsen af at barnets udvikling og trivsel først og fremmest dannes og påvirkes i samspillet med ”væsentlige voksne”.

HELDAGSKLASSER

Heldagsklasser varetager samme arbejdsområder som heldagsskolerne, men er oprettet som specialklasser i forbindelse med en distriktsskole.

Heldagsskolen er altså kommunernes løsning til AKT-børn.

Skal man så gøre det til den foretrukne skoleform?

Jeg vil da skynde mig at bringe et citat fra en anden kilde, nemlig Pernille Hviid, lektor ved Institut for Psykologi i København. Hun forsker i børns udvikling og hverdagsliv.

Børneperspektiv
Hun ser kritisk på den omdiskuterede heldagsskole. Hun mener ikke, der er nok fokus på, hvad der er bedst for børnene set fra et børneperspektiv.

Heldagsskoler er blevet diskuteret livligt, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrede til, at skoler og fritidsordninger skal tænkes mere sammen.

For meget overvågning
Den heldagsskole, der bliver lagt op til i debatten, er alt for pædagogisk overvåget. Pernille Hviid er bekymret for, at den del af børnelivet, som ikke har et specifikt pædagogisk mål skal forsvinde. Med det henviser hun til børnenes frie leg og sociale indlæring.

– Fritidsperioden fra 13-16 er lang nok til at fordybe sig i leg. Det betyder fordybelse i de sociale relationer, man opbygger med kammerater på både godt og ondt uden voksenbestemmelse og indblanding, siger Pernille Hviid.

Ifølge Pernille Hviid, vil heldagsskolen pædagogisere børns fritidsliv. Det gør det svært for et barn at vide, hvornår det reelt har fri.

Børnenes reaktion på, at der vil være pædagogisk overvågning og voksenbestemmelse i deres fritidsliv – det er det centrale at have for øje, mener Pernille Hviid.

Som forældre til et byggerbarn er jeg allerede stærkt bekymret bare ved ordet Heldagsskole.

Heldagsskolen fratager det enkelte barn muligheden for selv at vælge sin fritid.

Det vil ikke være muligt overhovedet at have en institution som Byggeren, idet heldagsskolen beslaglægger HELE barnets dag i et sammensurium af mere eller mindre pædagogiske tanker og indlæringsteorier og koncentrerer det hele op omkring en centraliseret enhed som kun kan være Skolen.

Det er ikke engang muligt for et barn at forlade den opfattelse af det som er på skolen.

Der er ingen mulighed for at skabe sig et alternativ hvor man kan være andet end det man er på skolen.

Barnet er integreret i en enhed af fælles opfattelse mellem lærere og pædagoger, og vil ikke kunne løsrive sig fra denne.

Det potentielle grundlag til heldagsskolen er allerede blevet lagt ved sammenlægningerne af skoler til mega-skoler som Brøndbyøster Skole. Der er ikke langt fra den store skole med dens tilknyttede SFO’er til en Heldagsskole hvor det hele bliver en flydende integreret enhed.

Specielt fordi der er en potentiel besparelse i at lave skolerne med deres SFO’er om til Heldagsskoler.

Og bliver det måden at drive skole på i en kommune er der heller ikke noget valg for forældrene i Folkeskolen.

Hvis så samtidig skolerne ikke lever op til alle de fine tanker om Social Inklusion, men udskiller børn i mindre, specielle enheder, hvis de falder lidt uden for normen, så er der allerede lagt op til en øget udstødning og marginalisering i forhold til klassekammeraterne.

På trods af at det normale pædagogiske argument jo er at det er til barnets bedste at sætte det i en speciel enhed.

Jeg vil jo til enhver tid mene at det er til barnets bedste at være et selvstændigt individ, med sit eget frie valg omkring fritid og med retten til at lære at være selvstyrende i sin omgang med verden.

Gert Laier Christensen, forskningschef hos CEPOS skrev i 2009 en kommentar til heldagsskolen. Jeg er specielt begejstret for nedenstående citat:

Indførelsen af en heldagsskole vil med andre ord føre til en øget institutionalisering af vores børn, hvor de i endnu højere grad vil præges af den herskende ideologi i velfærdsinstitutionerne. Dette er ikke den rette vej at gå.

Share

One Response to “Om heldagsskoler og andre gode ideer”

Leave a Reply

 

Event Calendar
februar 2011
M T O T F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28EC
Upcoming Events
  • No events.
Arkiver
Kategorier
Tags