Stigende benzinpriser, E85 og arbejdskraftens bevægelighed

Nå, så er vi nået over den magisk 12kr/l på benzinen.

Og selvfølgelig skal der brokkes over det.

Vi ved jo godt at prisen på benzin er bestemt af den danske stat via afgifter, råprisen uden afgift er jo betydeligt lavere.

Så nu er det at der skal tages nogle beslutninger. Der er nemlig ikke så mange muligheder for de kære politikere.

1. De kan vælge at lade prisen stige som den nu gør, og lade bilisterne betale det som de nu mener det skal koste.

2. De kan nedsætte afgifterne, så benzinen ikke stiger yderligere

3. De kan sætte kørselsfradraget op i forbindelse med kørsel til og fra arbejde

Der er så også en 4. mulighed, men den gemmer vi som rosinen i pølseenden. 🙂

Hvorfor skulle de dog overhovedet bekymre sig om Benzinpriserne? Biler forurener og er generelt skadelige, så mindre kørsel = bedre verden. Eller hva?

Der er jo det ved den måde vi har valgt at bygge vores samfund op på at vi har gjort os uhyggeligt afhængige af arbejdskraftens bevægelighed, og har da også gjort det muligt for håndværkere og andre ikke-momsregistrerede gulpladebiler at tage deres biler med hjem, at handle ind undervejs, og at samle børn op på vejen.

Hvis arbejdskraften skal beholde sin bevægelighed er der en smertegrænse for hvornår det bliver urentabelt at skulle bevæge sig langt til arbejde i bil, eller tidsmæssigt uacceptabelt at benytte offentlig transport.

Så en uanfægtet fortsættelse af stigningerne i priserne på benzin vil være samfunds-skadelig og gå ud over produktiviteten og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Eller presse lønningerne opad, hvilket næppe er højt på nogens ønskeliste lige nu.

De kan jo så vælge at nedsætte afgifterne generelt. Det er fint nok, men vil jo også betyde at alle vil få del i “gevinsten”, og man kunne måske derfor opleve at den reduktion man ønsker i biltrafik ikke bliver realiseret.

Så er der muligheden for at øge kørselsfradraget.

Det er jo en løsning der løser et par problemer. Dels vil man kunne bevare arbejdskraftens bevægelighed, dels vil det private kørselsforbrug stadig være faldende. Det burde være Win-Win.

Da man jo samtidig tillader anseelig forurening i produktionssammenhæng og ved import, se mit tidligere indlæg her, burde man også kunne acceptere dette af produktionshensyn.

Alle disse løsninger er jo ikke-løsninger eller nødløsninger, men de er værd at overveje

Og så var det jeg nåede til den 4. mulighed:

Var det ikke på tide af det forsamlede Danske Folketing fik taget sig sammen til at benytte given lejlighed til at opfylde deres mål om reducerede udledninger og grønt brændstof ved langt om længe at få introduceret E85 i Danmark, med fuldt tilskud til flexi-fuel køretøjer, og samtidig en attraktiv nedsættelse af afgifterne på den type brændstof?

Vi bliver glade som bilister, en del af vognparken vil være rentabel at skifte ud, arbejdskraften kan bibeholde sin bevægelighed og produktivitet, og de samlede CO2 udledninger vil falde.

Og det kræver bare en lillebitte lille principbeslutning.

Og er de bange for afgiftsprovenuet kan de da godt indføre noget roadpricing på udvalgte strækninger der alligevel er ordentligt dækket af offentlig transportmidler.

Eller hva?

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *