Lidt om mål- og resultatstyring, eller certificering til ungdomsuddannelse

Det nedenstående er mine tanker i forbindelse med nuværende forslag til ændring af Fælles Mål og Elevplaner i Folkeskolen

Som indledning til indholdet er det passende at starte med et citat fra professor Niels Egelund i forbindelse med oplæg til Folketingshøring om PISA-undersøgelsen og det danske uddannelsessystem den 12. september 2005:

”Brugen af standardiserede tests indgår i PISA, og det viser sig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem brugen af disse tests og de faglige resultater, hverken i Danmark eller for samtlige deltagende lande som helhed. Der er derimod for samtlige lande en positiv relation mellem at lærere benytter selvfremstillede skriftlige prøver og elevernes opgaveløsninger i deres evaluering af eleverne – og gode faglige resultater”

Yderligere fremgår det af samme oplæg fra Niels Egelund at:

”En testning kan have to formål. Den kan sigte helt direkte mod det stof, som ifølge en given læseplan skal læres, eller den kan sigte mod de mere almene kompetencer, læringen har til formål at fremme. Den almindelige opfattelse er, at de internationale sammenligninger søger at følge førstnævnte formål, mens realiteten nu er, at det er sidstnævnte formål, sammenligningerne sigter på.
En læseplansrelateret testning ville naturligvis heller ikke have megen rimelighed. Med de forskelle, der internationalt set er på læseplaner, ville man ikke kunne opbygge et fornuftigt sæt af tests, som kunne anvendes i alle lande og derpå sammenlignes”

Man skal derfor være opmærksomme på at de internationale undersøgelser fra OECD der lægges til grund for evalueringer af danske Folkeskoleelever og deres gennemsnitlige placering ikke relatere sig til danske læseplaner, eller Fælles Mål, men de kriterier der er opstillet fra OECD/PISA.
Dermed er en målopfyldelse i forhold til Fælles Mål ikke nødvendigvis ensbetydende med en målopfyldelse i forhold til OECD undersøgelser.

Igen med citat fra Niels Egelund i Oplæg til Høring 2005:

”I modsætning til tidligere undersøgelser fokuseres ikke på, om et bestemt læreplansstof er blevet lært – det er anvendelsesaspekterne, der står i centrum”

Det vil således være muligt, som det også er sket i Sverige, at have støt stigende karakterer ved afgangsprøver og forbedrede resultater i Nationale tests, samtidig med at PISA-scoren falder.

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget at den danske Folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer, samt at Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i de demokratiske processer, eleverne er godt rustede til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark, har gode samarbejdsevner og debatkultur og det sociale miljø på skolen og i klasserummet er generelt godt.

Dermed har man i bemærkningerne i udkastet forudsat at denne del af Folkeskolens Formålsparagraf er opfyldt og tilsyneladende ikke behøver yderligere fokus eller indsats for at de gode resultater opretholdes.

I bemærkningerne opstilles også den forkerte præmis at 15-17 % af eleverne forlader Folkeskolen uden tilstrækkelige læse-OG matematikfærdigheder.
I den forbindelse henvises til dokumentation for denne fejlagtige præmis i tidligere Høringssvar til ”Forslag om ændring af Folkeskoleloven” udarbejdet af Forældre imod den nye Folkeskolereform.

I forbindelse med Udspillets fundering i en lang række danske og udenlandske undersøgelser og benyttelse af den bedst tilgængelige viden henvises der dels til tidligere Høringssvar, samt artikler på Folkeskolen.dk

Mht. de 3 opstillede mål for Folkeskole som opstillet bemærkes især følgende:

– Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan.

Dette er et mål uden valide målemetoder og dermed uopfyldeligt, specielt set i henhold til de metoder der ellers skal bruges til mål-og resultatstyring.

De overordnede indsatsområder giver ikke baggrund for at antage at elever bliver så dygtige som de kan, og rationaliseringerne i mål og regelforenklinger vil modarbejde den kompleksitet der er en væsentlig forudsætning for at eleverne bliver udfordret til at blive så dygtige som de kan

Da en stor del af arbejdet der lægges op til i Forslaget fokuserer på Elevplaner, samt at der benyttes en metode med en længere og mere varieret skoledag, er det bemærkelsesværdigt at den type Helheds/Heldags-skole der lægges op til er en metode der har været benyttet i Specialpædagogikken og på Specialskoler for funktionshæmmede børn, og at Elevplaner udspringer af Særforsorgen.
Dermed bliver Folkeskolen i sin struktur, rammer og opbygning at sammenligne med det der tidligere var en Specialpædagogisk institution.

Med udgangspunkt i det ovenstående er der en række bekymringspunkter i forhold til det fremsatte lovforslag.

Der lægges i forslaget op til at Fælles Mål og Elevplaner, samt kvalitetstilsyn skal danne basis for en forandringsproces i Folkeskolen hvor fokus lægges på et fagligt løft.
Dette faglige løft er ikke nærmere defineret, men anslutter sig til en omformulering og simplificering af Fælles Mål, samt et ønske om at niveauet i nuværende 9.klasse opnås i 8.klasse.
Det må under hensyntagen til den absolutte 7-trins skala antages at der er tale om en forbedret score i diverse internationale undersøgelser og ikke et karakterløft ved FSA.
Med den nuværende absolutte 7-trinsskala og dens fastlagte procentvise fordeling af karakterer bør der ved korrekt anvendelse af skalaen ikke kunne observeres en ændret fordeling af karakterer over tid.
Erfaringerne fra Sverige er dog at karaktererne under indflydelse af et øget pres på Skoler og forvaltninger i forbindelse med mål-og resultatstyring har en stigende tendens, på trods af at internationale undersøgelser påviser et fald i score.
Lovforslaget lægges op til at skulle styrke og understøtte opfølgningen på de nationale mål, og med den målsætning at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.

Det fremgår tydeligt at hovedmålet med forslagene ikke er at understøtte den overordnede dannelseside i Folkeskolens Formålsparagraf, men at kvalificere eleverne til videre uddannelse på de faglige mål, tydeligst udtrykt ved initativet omkring afdækning af hvordan afgangsprøverne får øget betydning.

Til det formål ønskes det at benytte en ændret version af Fælles Mål.
I forbindelse med dette er der grundlæggende ændringer der har gennemgribende betydning for prioritering og planlægning helt ned på lærer og klasse/elevniveau.

Forslaget lægger op til en gennemgribende styring af forløbene i de enkelte klasser i forhold til Fælles Mål.
Afskaffelsen af slutmål fjerner i høj grad lærerens muligheder for individuelle forløb i forhold til klassens sammensætning og behov, og læring individualiseres på elevniveau i forhold til Elevplanerne.
Der ligger i hele konstruktionen en orientering imod den individualiserede læring, en læring der dybest set ikke behøver at foregå i en Folkeskole, men kan være et on-line kursus med digitaliserede læringsenheder og moduler, samt digitaliserede eksaminer.
Dermed har man i praksis skrevet flere af de væsentligste elementer ud af Folkeskolens Formålsparagraf
Dette står samtidig i skærende kontrast til Lovændringen omkring den længere Skoledag/helhedsskolen og behovet for denne.
Det forsøges dog at tillempe grundtanken i forslaget til en sammenhæng med dette ved at henvise løst til varieret undervisning samt praksis- og handlingsorienteret undervisning..
Undervisning det endnu ikke er lykkedes at opstille velfunderede og evaluerede eksempler på i forbindelse med den praksis der skal benyttes i forbindelse med den længere skoledag.

Forenklingen af Fælles Mål lægger op til en detaljeret styring af undervisning og dermed en reduktion til læring frem for uddannelse
Fjernelsen af slutmål fjerner fleksibiliteten i undervisningen, og stiller sig dermed i vejen for den individuelt tilpassede undervisning på klasseniveau.
Der foreslås indført mål for de enkelte klassetrin i bestemte fag og emner. Disse mål omformuleres til kompetencemål for elevernes læring.
Dette kobles på sammen med de målbare elementer i elevernes faglige progression, som udtrykt i Elevplanerne, og der opstilles underliggende mål indenfor kompetencemålene der definerer færdigheds- og vidensmål, samt særlige opmærksomhedspunkter og konkrete eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver.
Samtidig forventes det at målene understøtter lærerens daglige arbejde via vejledninger, og at der sikres en sammenhæng til dagtilbuddenes og ungdomsuddannelsers faglige mål.
Det ønskes samtidig at Fælles Mål simplificeres således at de understøtter at ledere, forældre, forældrerepræsentanter i skolebestyrelser og elever kan være aktive medspillere i forhold til elevens læring.

Man ønsker med andre ord at forenkle Fælles Mål på en måde så det ikke er et professionelt værktøj for lærerne, men en generaliseret oversigt over enkeltelementer i undervisningen der meget direkte kan og skal benyttes af samtlige interessenter til at lave en målbar progression på individuelt niveau for hver enkelt elev. Med de foreslåede ændrede regler nu fra 0-9.klasse

Dermed har man undergravet lærerens professionelle vurderinger af undervisningens forløb og behovene hos de enkelte elever og i de enkelte klasser.
Det er vores opfattelse at dette er i direkte modstrid med de målsætninger der er for Folkeskolen, samt de kriterier der er op stillet for succes i selve oplægget til Folkeskolereformen.
Og igen er der intet i dette oplæg der på nogen måde understøtter ønsket om en længere skoledag/helhedsskolen, snarere tvært imod, idet det indsnævrede undervisningsbegreb til læring og kompetencemål ikke kan fungere som begrundelse for øget tidsforbrug, men netop til en rationalisering af tidsforbruget og dermed øgede muligheder for eleverne for at udvikle deres kompetencer via Fri Leg, et element der internationalt tillægges større og større betydning, også i forbindelse med og som grundlag for formel læring.

Oplægget til ændringer i Elevplanerne understøtter samme fokus på den individuelle faglige læring frem for uddannelse i forhold til Folkeskolens Formålsparagraf.
Forslaget baserer sig til dels på en række forsøg, hvor det antages at der er positive effekter. Det bemærkes dog at evalueringerne ikke giver belæg for at udlede disse positive effekter.
Mao. er der tale om antagelser og vurderinger, ikke valid viden.
Dette fortsætter linien fra selve hovedforslaget omkring Folkeskolereformen, hvor der ikke findes forskningsmæssigt belæg for tiltagene i Reformen.
Som tidligere nævnt er det målet for Elevplanen at den skal danne grundlag for lærerens arbejde med eleven for at fastlægge læringsmål for eleven i forhold til Fælles Mål.
Dermed er Fælles Mål i sin forenklede form det instrument hvormed lærer og elev opstiller læringsmål for eleven, under hensyntagen til kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål, og Nationale Tests bliver den kontrolinstans hvormed målopfyldelsen kontrolleres.
Der er igen tale om en yderst individualiseret opfattelse af læring, og dette afkobler yderligere Forslaget fra Folkeskolens Formålsparagraf.
Og igen afvæbner forslaget behovet for den længere skoledag/helhedsskolen, da intet i forslaget forholder sig til den udvidede uddannelse der kunne være et mål i denne.

Det oplyses yderligere at der for fremtiden skal være et samlet dokument fra 0.-9.klasse der viser elevens progression i forhold til de simplificerede Fælles Mål.
Der lægges samtidig vægt på at Elevplanerne ikke er en bagudrettet evaluering, men en fremadrettet opstilling af læringsmål.
Elevplanen ændrer samtidig karakter fra at være Lærerens arbejdsredskab i forhold til skole/hjem samtaler, og dermed et personligt arbejdsredskab for lærere og forældre, til at være en overordnet evaluering af elevernes evne til målopfyldelse.
Dette undergraver igen lærernes professionelle vurderinger og fokus flyttes fra den enkelt elevs standpunkt til elevens opfyldelse af Fælles Mål, samt et kontinuerligt krav om opstilling af læringsmål i forhold til disse.

Et yderligere væsentligt bekymringspunkt er at Elevplanen i oplægget fra 7.klasse skal benyttes til i højere grad at tilrettelægge et samlet udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Der er altså tale om at man i en alder af 13 vil begynde at forberede eleverne på en evt. fremtidig ungdomsuddannelse.
Samtidig skal vurderingen af uddannelsesparathed fremrykkes til 8.klasse.
Da der nævnes mulighed for yderligere ændringer i Elevplanerne i forbindelse med øget fokus på vejledningsindsatsen er dette punkt ikke endeligt afklaret, men må forventes yderligere at sætte fokus på uddannelsesparathedsvurderingen.
Dette lægger sig tæt op af at der i oplægget er tale om at 9.klasses Elevplan kun har krav om fokus på elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg.
Også i forbindelse med dette skal alle de obligatoriske fag indgå i Elevplanen for 8.klasse for at sikre fokus på læringsmålene inden de afsluttes ved 9.klasseprøver.

Sammenfattende er der følgende væsentlige bekymringspunkter i forbindelse med oplægget til Fælles Mål og Elevplaner:

Der lægges et indsnævret fokus på den individualiserede læring, frem for den uddannelse og viden der lægges op til i Folkeskolens Formålsparagraf.
Folkeskolens Formålsparagraf opfyldes ikke med forslaget, og væsentlige elementer i Formålsparagraffen bliver i praksis udskrevet af Folkeskolen

Oplægget giver på ingen måde fagligt belæg for den øgede skoletid/helhedsskole der tidligere er vedtaget.
I sin grundform er Folkeskolen som formuleret i oplægget at sammenligne med en On-line certificering til en ungdomsuddannelse, og målene vil kunne opfyldes ved hjemmeundervisning.

Der er i den samlede elevplan fra 0-9.klasse et øget krav om progression frem for evaluering af opnåede færdigheder og udbytte af undervisningen.
Den evaluerende funktion træder i baggrunden og overlades til Nationale Tests, der ikke vil kunne give et dækkende billede af elevens samlede færdigheder

Lærerens professionelle vurderinger, både på elev og klasse reduceres i oplægget til at være styret på et meget detaljeret plan af Fælles Mål og et krav om målopstilling i forhold til disse i Elevplanerne, frem for den fleksible vurdering af klassen og den enkelte elevs standpunkt.

Det øgede fokus på uddannelsesparathedsvurdering fra 7. klasse og den samlede Elevplan med fokus på progression i forhold til Fælles Mål virker i direkte modstrid med målsætningerne om at udjævne social ulighed, da der ikke findes valid dokumentation for en sammenhæng imellem elevernes karakterer og tests og deres muligheder for gennemførelse af ungdomsuddannelser.
Svage elever vil blive vejledt i uddannelse i forhold til deres progressionskema og deres opfyldelse af Fælles Mål, frem for i forhold til deres muligheder, som ikke nødvendigvis er afhængige af deres progression.
Man reducerer mulighederne for mønsterbrydere, da disse typisk benytter andre veje end de standardiserede Fælles Mål som uddannelsesvejledningen fremover skal benytte.

I forhold til de målbare elementer lægger vores 7-trins karakterskala en begrænsning mht. at foretage progressionsmålinger på Folkeskolen.
Den absolutte skala betinger en fast fordeling af karakterer, og dermed vil evalueringerne af tiltagene være overladt til internationale vurderinger som PISA, PIRLS og TIMMS.

Vedr. kvalitetstilsynet med det faglige løft gør mange af de samme bekymringer sig gældende.

UVM ønsker i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet at pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra UVM, varetaget af Læringskonsulenterne.
Den primære kvalitetsindikator er opnåede resultater i Nationale Tests, og der opstilles som forventning en kontinuerlig progression.
Kvalitetsrapporten v2.0 skal specifik fungere som mål- og resultatsstyringsværktøj, som skal benyttes som grundlag for dialogen imellem alle afdelinger i en kommune og dens forvaltning på skoleområdet, samt på skolerne, samt danner grundlag for skolebestyrelsernes tilsyn.

Da der samtidig er tale om en forenkling af kvalitetsrapporten vil den væsentligste indikator for kvalitet blive de Nationale Test og opnåede resultater i disse.
Dermed har man igen reduceret indholdet i Folkeskolen til at være den individuelle elevs målopfyldelse af Fælles Mål, syntetiseret til Nationale Test for den samlede skole og den samlede kommune.
Da der samtidig ikke i forhold til 7-trinsskalaen for at påvise et kvalitetsløft er den enkeltstående indikator Nationale Test, Standardiserede test, som Niels Egelund i 2005 påpeger ikke har betydning for den faglige læring. I stedet gøres der opmærksom på betydningen af den enkelte lærers selvfremstillede opgaver og feedback.
Dette element er med oplægget taget ud af de målbare kriterier og af kvalitetstilsynets målbarhedskriterier.
Yderligere giver vores karakterskala ikke mulighed for at måle progression, og igen er målopfyldelsen overladt til internationale tests, der ikke nødvendigvis evaluererer indholdet i de danske Fælles Mål.

Der lægge i oplægget op til opstilling af Nationale Mål:

Disse mål er stærkt begrænsede og stærkt begrænsende, og understøtter på ingen måde forligspartiernes ønske om en længere skoledag/helhedsskole

Det overordnede mål om at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, reduceres til en kvantificerbar størrelse om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de Nationale Tests og at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Der er intet belæg for at en længere skoledag understøtter disse målsætninger.
Der er intet belæg for at Nationale Test forøger antallet af elever der er gode til at læse og regne.

Andelen af de allerdygtigste elever i Dansk og Matematik er afhængig af en øget kompleksitet i undervisningen der udfordrer disse elever.
Da der er et dobbeltsidigt fokus på både disse elevers udvikling, som hovedsageligt måles i internationale undersøgelser, og de 80% er der tale om 2 modarbejdende faktorer, idet det må antages at et øget fokus på de Nationale og standardiserede Tests vil modarbejde det nødvendige fokus på kompleksiteten der skal danne grundlag for de dygtigstes udvikling.

Det samme gør sig gældende for det andet mål, at Folkeskolen skal reducere betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Dette mål reduceres til at andelen af elever med dårlige resultater i de Nationale Tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
Som ovenfor nævnt er de Nationale tests dels en dårlig indikator, dels giver Elevplanerne ikke mulighed for en evaluering der retter sig imod elevens standpunkt, men udelukkende på progression i forhold til Fælles Mål, dels vil dette mål igen føre til at andelen af de dygtigste elever vil falde, idet fokus vil være de Nationale Test.

Det tredje punkt må vi lade stå ukommenteret, da der ikke er indikationer på at dette mål kan opfyldes.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *