Betragtninger omkring Folkeskolereform og inklusion

Efter lidt nærmere gennemlæsning af Jane Findals indlæg på kl.dk hvor hun hævder at Folkeskolereform giver mulighed for mere og bedre inklusion er der vist et par små detaljer omkring Inklusionslov og Folkeskolereform der trænger til uddybning

Jeg tror ikke Jane Findal er helt klar over at den største trussel imod reformen er inklusion.
De hører på ingen måde sammen, og er også separate lovkomplekser, der stiller vidt forskellige krav til Folkeskolen.
Derudover kan inklusion knække økonomien i Folkeskolereformen totalt hvis den skal gennemføres.
Ikke alene byder Folkeskolen efter reformen på forhold der er direkte modsat rettet behovene hos dem der skal inkluderes, den vil også forsøge at trække de inkluderede op på et fagligt højere niveau, samtidig med at de belastes yderligere af de strukturer reformen byder, samtidig med at bevillingen af støtte stadig skæres efter den gamle timefordeling.
Der vil altså ganske simpelt være lavere procentvis dækning på timerne for de inkluderede.
Jeg er rabiat og yderligtgående inklusionstilhænger, og mener at det er et af de områder Folkeskolen skal håndtere meget overbevisende hvis den skal overleve med en fornuftig eksistensberettigelse.
Det der foregår i den kommunale praksis er ikke inklusion, og opfylder ikke behovene hos hverken de inkluderede eller dem der skal inkludere, gældende for både elever, lærere og forældre.
Der er ikke en eneste af de sædvanlige eksperter inkl. Niels Egelund der vil lægge ryg til metoderne, og det bliver ikke klaret ved at man forsøger sig med lidt kompetenceudvikling 2 år efter at inklusionen er vedtaget.
Der skal helt andre massive tiltag til med mindre man vil ekskludere endnu flere, enten i normalklasserne, eller tilbage til specialklasserne eller specialskolerne.
Og for øvrigt Normalbørn til Privatskoler eller henvist til eksklusion i egen klasse fordi klassen som enhed er i farezonen
I mellemtiden har der været et voldsomt frafald af specialkompetencer fordi det nu er en Folkeskoleopgave hvor kompetencerne ikke er fulgt med over til almenklasserne og den almene skole.
Rent ressourcemæssigt er det ikke nok at pengene følger med over. Omkostningsniveauet ved ordentlig udført inklusion i en overgangsfase er væsentligt højere end status quo fordi det er en voldsom forandringsproces i hele Folkeskolesystemet, en forandringsproces der nu toppes op med en Folkeskolereform og dens forandringsproces.
Vordingborg er skrækeksemplet.
Vordingborg er også den eneste kommune der har lavet beta-testen på kombinationen af Inklusion og Folkeskolereform.
Den fejlede.
Det spørgsmål der nu bør stilles er om der overhovedet er nogen der anser det for muligt for Kommunerne at leve op til kravene fra 2 så forskellige lovkomplekser, samtidig med at hele B&U sektoren er udsat for et voldsomt rationaliseringspres sammen med resten af kommunernes økonomi.
At drive en fungerende Folkeskole der både skal inkludere, være mere flydende i sin struktur, hæve det faglige niveau så eleverne kan det i 8. klasse som de nu kan i 9. klasse, trække de socialt og fagligt svage op til det niveau, samtidig med af de dygtige skal være dygtigere og det samtidig skal være en økonomisk nulløsning er MEGET ambitiøst, og meget svært gennemførligt.
De midler der er stillet til rådighed er i bedste fald utilstrækkelige, og man skal nok forvente et forløb der kommer til at ligne det Københavnske Metro-byggeri, inkl. klagerne over støj, uro og andre gener der vil forsinke og fordyre projektet væsentligt.
Forskellen er bare at her drejer det sig ikke om infrastruktur, men om børn.
1-2 år er monumentalt lang tid i deres udvikling.

Share

Leave a Reply

 

Event Calendar
februar 2014
M T O T F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
2425262728EC
Upcoming Events
  • No events.
Arkiver
Kategorier
Tags