Politik

Stigende benzinpriser, E85 og arbejdskraftens bevægelighed

Nå, så er vi nået over den magisk 12kr/l på benzinen.

Og selvfølgelig skal der brokkes over det.

Vi ved jo godt at prisen på benzin er bestemt af den danske stat via afgifter, råprisen uden afgift er jo betydeligt lavere.

Så nu er det at der skal tages nogle beslutninger. Der er nemlig ikke så mange muligheder for de kære politikere.

1. De kan vælge at lade prisen stige som den nu gør, og lade bilisterne betale det som de nu mener det skal koste.

2. De kan nedsætte afgifterne, så benzinen ikke stiger yderligere

3. De kan sætte kørselsfradraget op i forbindelse med kørsel til og fra arbejde

Der er så også en 4. mulighed, men den gemmer vi som rosinen i pølseenden. 🙂

Hvorfor skulle de dog overhovedet bekymre sig om Benzinpriserne? Biler forurener og er generelt skadelige, så mindre kørsel = bedre verden. Eller hva?

Der er jo det ved den måde vi har valgt at bygge vores samfund op på at vi har gjort os uhyggeligt afhængige af arbejdskraftens bevægelighed, og har da også gjort det muligt for håndværkere og andre ikke-momsregistrerede gulpladebiler at tage deres biler med hjem, at handle ind undervejs, og at samle børn op på vejen.

Hvis arbejdskraften skal beholde sin bevægelighed er der en smertegrænse for hvornår det bliver urentabelt at skulle bevæge sig langt til arbejde i bil, eller tidsmæssigt uacceptabelt at benytte offentlig transport.

Så en uanfægtet fortsættelse af stigningerne i priserne på benzin vil være samfunds-skadelig og gå ud over produktiviteten og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Eller presse lønningerne opad, hvilket næppe er højt på nogens ønskeliste lige nu.

De kan jo så vælge at nedsætte afgifterne generelt. Det er fint nok, men vil jo også betyde at alle vil få del i “gevinsten”, og man kunne måske derfor opleve at den reduktion man ønsker i biltrafik ikke bliver realiseret.

Så er der muligheden for at øge kørselsfradraget.

Det er jo en løsning der løser et par problemer. Dels vil man kunne bevare arbejdskraftens bevægelighed, dels vil det private kørselsforbrug stadig være faldende. Det burde være Win-Win.

Da man jo samtidig tillader anseelig forurening i produktionssammenhæng og ved import, se mit tidligere indlæg her, burde man også kunne acceptere dette af produktionshensyn.

Alle disse løsninger er jo ikke-løsninger eller nødløsninger, men de er værd at overveje

Og så var det jeg nåede til den 4. mulighed:

Var det ikke på tide af det forsamlede Danske Folketing fik taget sig sammen til at benytte given lejlighed til at opfylde deres mål om reducerede udledninger og grønt brændstof ved langt om længe at få introduceret E85 i Danmark, med fuldt tilskud til flexi-fuel køretøjer, og samtidig en attraktiv nedsættelse af afgifterne på den type brændstof?

Vi bliver glade som bilister, en del af vognparken vil være rentabel at skifte ud, arbejdskraften kan bibeholde sin bevægelighed og produktivitet, og de samlede CO2 udledninger vil falde.

Og det kræver bare en lillebitte lille principbeslutning.

Og er de bange for afgiftsprovenuet kan de da godt indføre noget roadpricing på udvalgte strækninger der alligevel er ordentligt dækket af offentlig transportmidler.

Eller hva?

Share

Stik lige Mærsk en Katalysator og glem min miljøafgift

Så går det godt for Mærsk igen.

Velkommen tilbage fra krisen. Nu er der igen råd til at udvide operationerne, så der er afgivet ordre på 10 skibe lige en sjat større end Emma Mærsk klassen.

Tillykke med det.

Men så er det jo lige jeg skal huske at spørge hvorfor jeg skal betale miljøafgift af min bil.

Vi bringer lidt data på Emma Mærsk

Og for dem der ikke fik nok der er der en til over snuden til os danskere her

Vi kan her på siden gentage at 10 containerskibe forurener lige så meget som hele verdens bilpark.

Det skal der så åbenbart ikke gøres noget ved.

Jeg undrer mig så over hvorfor jeg så lige skal betale miljøafgift af min bil, et lige så nødvendigt redskab i forbindelse med mit arbejde som transporten af containere fra Kina er.

Og de vil ikke engang tillade at jeg kan få adgang til alternative og renere biofuels i DK fordi politikerne ikke lige kan beslutte sig..

Tillykke til den almene og generelle pop-politik

Og til danskeren, som ville kunne redde verdens miljø ved at købe dansk og derfor overflødiggøre containerskibstransport i stedet for altid at skulle have varer billigst muligt

Share

Levetid og livskvalitet

Hi ha

Så skulle den lige komme igen, og med endnu stærkere kraft, det grå guld er den store fremtidige byrde, den gennemsnitlige levealder stiger med 7,5 time i døgnet og vil ødelægge vores økonomi i fremtiden.

Se sæl her

Jeg erindrer noget om at det på et tidspunkt var et væsentligt velfærdsmål at få folk til at leve længst muligt.

Og det har jeg da selvfølgelig en mening om:

Hvorfor er det lige at man ønsker at hæve den gennemsnitlige levetid?
Så vidt jeg husker bliver mændene til ca. 74 og kvinderne længere.
Vi har da en lavere gennemsnitlig levetid end de lande vi normalt sammenligner os med, men hvad er pointen?

Read the rest of this entry »

Share

Mission statement?

No Kings
No Dictators
No Religious Leaders
No Politicians
No leaders at all

Skip these and you have lost your excuse for being stupid.
Then and only then you have to accept the responsabilities that lies upon you as a Human being.

Act in accordance with your persuasion and know that all choices have consequences.

And you can quote me on that 🙂

Share

Om den aktuelle politiske situation i Danmark

Ja, det kan blive en lang udredning, men jeg må hellere overlade ordet til Motörhead:

Hypocrisy made Paramount, Paranoia the Law

Share

Jeg er enig med Søren Krarup

Surprise!!!

Ja, jeg har nogle punkter hvor jeg er aldeles enig med Søren Krarup.

Islam er en totalitær religion der ønsker at overtage den politiske styring af samfundet.

Det er nogenlunde samme ønske som den katolske kirke har. Et ønske der deles af de fleste religioner i den judeo-kristne religions sfære.

Jødedommen var der først, så kom de Kristendommen, ikke-blods jødernes fællesskab, og sidst Islam, plads til alle,  alt kogt op på de samme gamle historier.

Som bestemt er interessante, men hovedsagelig bygger på andre og ældre religioners kultur, omskrevet af krigerfolk som argument for erobring.

Nu er Søren Krarup jo ikke medlem af den katolske kirke, men er hard-core lutheraner og medlem af Tidehverv, så hans ønske er vel ikke at overtage styret, men da han jo også er politiker træder han sig selv lidt over tæerne hvad angår det enkelte individs ret til “at være et enkelt menneske mellem fødsel og død”.

Nå, men hvis han vil hykle at overlade verden til individets egne vurderinger og gudsforhold, samtidig med at han føler en retfærdig religiøs trang til at fortælle andre hvordan verden skal se ud for at være den rette, så ham om det.

Det sted hvor jeg er mest enig med den gode Søren er i hans kristendomsopfattelse.

Jeg er nemlig 120% humanist, hvilket vil sige at jeg ikke acceptere nogen Gud over mig. Jeg hævder ubesværet at mennesket er guddommeligt, ligemand med Guderne og i stand til at klare sig uden nogen overøvrighed.

Hvilket vist nok i Sørens optik gør mig til Satanist, sammen med alle andre der skulle have samme ide. Hvilket  er et par individer i denne verden.

Men så er det jo at jeg er så glad for Søren K. Han definerer nemlig Kristendom, inkluderende Lutheranisme, som det det egentligt er:

En totalitær religion der selv om den hævder at det er individet der skal klare sit gudsforhold, vil gøre alt for at påvirke og styre dine tanker og selvopfattelse, samtidig med at man bruger alle midler for at opnå politisk indflydelse.

Jeg takker Søren. Og henviser til den anden Søren, nemlig Kierkegaard:

Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det

og så lige Nietzsche:

En politiker inddeler menneskeslægten i to klasser: Værktøj og fjender

Share

Om terrorister og civil ulydighed

Så er der igen lidt til overvejelse.

Vi har jo igennem længere tid været totalt terrorist paranoide og strammet op på vores lovgivning omkring rockere, oprettet overvågnings og-våbenfri zoner, givet øgede beføjelser til politiet, oprettet børnepornofiltre og pålagt ISP’ere at blokere for adgang til sider der muligvis indeholder piratkopieret materiale. Og når Anonymous går til angreb på sider de ikke er enige med er det en kriminel strafbar handling.  Hacktivism er kriminelt

Klimatopmødet i Kbh var præget af voldsomme og tvivlsomme masseanholdelser.

Nu har vi så en sag om 5 mennesker der blev anholdt ved an antiterroranholdelse fordi der blev taget fejl af vedkommende og en eftersøgt terrorist.

Søreme om ikke politirapporterne er blevet væk så der ikke er nogen dokumentation, og man derfor ikke kan finde betjentene.

Enten er det udtryk for en skræmmende inkompetence, eller også er det udtryk for at Politiet ikke ønsker at fremlægge oplysninger, hvilket er endnu mere skræmmende.

Nu er der så oprør i mange af de mellemøstlige lande.

De forsamles i modstrid med den siddende regerings ønsker på offentlige pladser, og kæmper med politi, hemmeligt politi og militæret for at opnå den frihed og levestandard de har ønsket i mange år.

De ønsker bl.a de grundlæggende frihedsrettigheder og udøver deres forsamlingsret og ytringsfrihed. Og de er villige til at dø for det.

Faktisk blev oprøret i Tunesien udløst af en ung mand der satte ild til sig selv.

Ud over den grundlæggende handling og fysiske tilsteeværelse er en stor del af oprørene godt hjulpet at mobiltelefoner og internet, da det leverer et hurtigt samlingspunkt og informationscentral, der er meget svær at styre.

Hvilket selvfølgelig ikke er gået ubemærket hen, og Gadaffi derfor har lukket for internettet i Libyen.

Det er jo et mødested for kriminelle oprørere og terrorister som bør overvåges og kontrolleres

Er der nogen der kan se paralleller til tilstandene i vore fine lille demokratiske ende af EU?

Share

Fødevarer og priser

Se, så var der lige den her i Politiken

Fødevarepriserne er stigende og G20 kan næppe nå til enighed-

De har vist ikke lært at de eneste revolutioner der nogensinde er gået rigtigt stærkt er dem der har været udløst af mangel på fødevarer.

Der var vist noget med den franske revolution og den Russiske revolution.

Nu er den så ved at brede sig til mellemøsten, og jeg er ikke helt sikker på at vi i vores del af verden vil sætte pris på de politiske og religiøse holdninger der vil blive valgt ved de næste demokratiske valg.

Samtidig håndhæver vi retten til at lade børsspillere sætte prisen, mens vi destruerer fødevarer for at holde prisen oppe til gavn for vores egne landbrug.

Eller vi vælger at bruger “overskudsproduktionen” til at fremstille BioFuel.

Igen kan man undres over det geniale samarbejde og den fælles ånd til menneskehedens bedste der driver verden

Share

Elbiler og andre alternativer

Så var der lige den her i JP.

Vi undrer os jo ikke med den generelle mangel på nytænkning og fremsynethed der præger debatten.

Næh..lad os beholde vores gode gamle diesel slæder, de er jo de miljøvenlige.

Jeg citererer lige mig sæl:

Problemerne med ALLE de alternative former er at der mangler ordentlige udregninger, og at der ikke foretages langsigtet planlægning.
I USA er det en republikansk hjertesag at få holdt live i den konventionelle Bio Ethanol på Majs og Soja Bio diesel produktion.
Det holder liv i deres landbrug. 25% af amerikansk Majsproduktion går til Ethanol.
Og Demokraterne er næsten lige så begejstrede.
Win-Win
Det betyder at andre alternativer ikke får penge til udvikling.
Hvis man var startet på algebaseret produktion på affaldprodukter og havde støttet det i samme omfang fra starten ville priserne på det være faldet kontinuerligt og været konkurrence dygtige i 2018. Algebaseret produktion ville kræve 1/10 af de arealer der nu bruges til produktion, og ville fra starten have kunne benytte affaldsprodukter

EU har lagt straftold på importeret amerikansk Biodiesel fordi man mener at det er for kraftigt statsstøttet.

Haldor-Topsøe har deres TIGAS produktionsmulighed som alternativ til alle de fine enzymer til Bio2. De er så også lidt mere på vej i øjeblikket

Men alt dør i et sammensurium af lobbyisme og politik
Nu er det ikke kun et spørgsmål om energipolitik og miljø, nu er det også et landbrugspolitisk spørgsmål.

Der bliver altid valgt den kortsigtede og absolut sikre løsning.

Vi kan få diesel biler, kan vi.
Det ved vi hvad er. Selv om det er en forsvindende ressource.

Resten er behæftet med usikkerheder på beregningerne af hvor CO2 neutralt det er “Well to Wheel”, forskningen har ringe muligheder, og de økonomiske incitamenter for dem der skal levere teknologierne i bilerne, nemlig fabrikkerne, forsvinder hvis ikke markedet understøttes gennemført
Og det gælder både El, Ethanol, Butanol, biodiesel, brint o.s.v.

Saab BioPower har mistet meget markedsandel i SE og er helt fjernet i UK porteføljen.

Det er ikke fordi Diesel er mere CO2 neutralt, det er fordi det er nemmest at måle på.

ALLE teknologierne er interessante, men de kræver allesammen et understøttet marked for at kunne udvikles.
Og det er politik.

Der tænkes ikke så meget i miljø

Share

Mere fra RSA Animate..Nu om kapitalisme

Da jeg  jo er meget begejstret for RSA Animate skal vi da helt klart se en mere. Denne gang om kapitalismens krise:

Share
Event Calendar
juli 2020
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031EC
Upcoming Events
  • No events.
Arkiver
Kategorier
Tags