Uddannelse

Vigtige destinktioner i ICD 10

Vigitge destinktioner i ICD10 for dem der gider sætte sig ind i stoffet:

ICD10 F91, Adfærdsforstyrrelser,

Clinical Information
A disorder diagnosed in childhood or adolescence age group characterized by aggressive behavior, deceitfulness, destruction of property or violation of rules that is persistent and repetitive, and within a one year period.
A repetitive and persistent pattern of behavior in which the basic rights of others or major age-appropriate societal norms or rules are violated. These behaviors include aggressive conduct that causes or threatens physical harm to other people or animals, nonaggressive conduct that causes property loss or damage, deceitfulness or theft, and serious violations of rules. The onset is before age 18. (from dsm-iv, 1994)
Mental disorder of childhood and adolescence characterized by repetitive and persistent patterns of conduct in which rights of others and age-appropriate societal rules are violated; the conduct is more serious than ordinary mischief and pranks.
Repetitive and persistent aggressive or nonaggressive behavior in which basic rights of others or social norms are violated. Self esteem is generally low, and an inability to develop social relationships and lack of concern for others may or may not be present.:


ICD10, F84, Autisme Spektrum Forstyrrelser:

Clinical Information
A disorder beginning in childhood. It is marked by the presence of markedly abnormal or impaired development in social interaction and communication and a markedly restricted repertoire of activity and interest. Manifestations of the disorder vary greatly depending on the developmental level and chronological age of the individual. (dsm-iv)
A disorder characterized by marked impairments in social interaction and communication accompanied by a pattern of repetitive, stereotyped behaviors and activities. Developmental delays in social interaction and language surface prior to age 3 years.
Autism is a disorder that is usually diagnosed in early childhood. The main signs and symptoms of autism involve communication, social interactions and repetitive behaviors. Children with autism might have problems talking with you, or they might not look you in the eye when you talk to them. They may spend a lot of time putting things in order before they can pay attention, or they may say the same sentence again and again to calm themselves down. They often seem to be in their “own world.”because people with autism can have very different features or symptoms, health care providers think of autism as a “spectrum” disorder. asperger syndrome is a milder version of the disorder.the cause of autism is not known. Autism lasts throughout a person’s lifetime. There is no cure, but treatment can help. Treatments include behavior and communication therapies and medicines to control symptoms. Starting treatment as early as possible is important. nih: national institute of child health and human development
Disorder beginning in childhood marked by the presence of markedly abnormal or impaired development in social interaction and communication and a markedly restricted repertoire of activity and interest; manifestations of the disorder vary greatly depending on the developmental level and chronological age of the individual.
Type of autism characterized by very early detection (< 30 months), social coldness, grossly impaired communication, and bizarre motor responses. - - ICD10, F90 - Description Synonyms ADHD, inattententive ADHD, inattentive Attention deficit disorder Attention deficit hyperactivity disorder, predominantly inattentive type - Clinical Information A behavior disorder in which the essential features are signs of developmentally inappropriate inattention, impulsivity, and hyperactivity. A behavior disorder originating in childhood in which the essential features are signs of developmentally inappropriate inattention, impulsivity, and hyperactivity. Although most individuals have symptoms of both inattention and hyperactivity-impulsivity, one or the other pattern may be predominant. The disorder is more frequent in males than females. Onset is in childhood. Symptoms often attenuate during late adolescence although a minority experience the full complement of symptoms into mid-adulthood. (from dsm-iv) A disorder characterized by a marked pattern of inattention and/or hyperactivity-impulsivity that is inconsistent with developmental level and clearly interferes with functioning in at least two settings (e.g. At home and at school). At least some of the symptoms must be present before the age of 7 years. Is it hard for your child to sit still? does your child act without thinking first? does your child start but not finish things? if so, your child may have attention deficit hyperactivity disorder (adhd). Nearly everyone shows some of these behaviors at times, but adhd lasts more than 6 months and causes problems in school, at home and in social situations. Adhd is more common in boys than girls. It affects 3-5 percent of all american children.the main features of adhd are inattention hyperactivity impulsivity no one knows exactly what causes adhd. It sometimes runs in families, so genetics may be a factor. There may also be environmental factors.a complete evaluation by a trained professional is the only way to know for sure if your child has adhd. Treatment may include medicine to control symptoms, therapy, or both. Structure at home and at school is important. Parent training may also help. - - Pointe? - Børn med ICD F84, ASF og F90 ADHD lidelser har ikke en voldelig adfærdsforstyrrelse. - Børn med F84 og F90 lidelser udviser en reaktion på et dysfunktionelt miljø, ikke en psykisk sygdom der betinger voldelig adfærd. Dette er vigtigt at huske når der tales inklusion

Share

Hånddukkernes vagtparade

Så er UVM barslet med en håndfuld pamfletter om undervisning med fokus på læring og trivsel.
Det kan vel være godt nok, hvis lige man sørger for at glemme at UVM har udnævnt deres pamfletter til at være Forskningen, altså den ubrydelig sandhed om trivsel og læring, udtrykt med hyppige små infobokse med ”Forskningen viser”
Og det faktum at synet på trivsel med UVM’s øjne kun drejer sig om understøtte læring, ikke børnenes trivsel, hvilket de da også omhyggelig gør opmærksomme på i forordet til samtlige pamfletter
Jo, der skal jo arbejdes med de socioemotionelle kompetencer, og med solidt fokus på risikogrupper og indsatser på det individuelle niveau for at fremme prosocial adfærd.
Hvis man vil have mere af samme slags non-udtryk kan man bare læse los.

Og hvad kan man så få at gode praksisråd til arbejdet med trivsel?

Man kan få hånddukkerne Connie Confidence, Pete Persistence, Oscar Organisation og Ricky Resilience der skal hjælpe læreren med lærerstyret, eksplicit undervisning i 12 tankemønstre.
Da det jo er UVM der har udleveret alle definitioner på trivsel og læring samt cases til efterfølgelse kan man spørge sig selv om hvor leddet af hånddukker stopper.
Man kan også omskrive udendørsundervisning til eksplicitte eksempler på udfordringer eleverne står med hjemme, så forståelsen af vådområder som naturens filtre mod forurening relateres til rollemodeller som ”filtre” for negativ indflydelse på elevernes liv. Lignende analogier drages mellem miljøfænomener som invasive arter og ”fremtidsdræbere” samt mellem biodiversitet og kulturel diversitet.
Det giver da grobund for andre interessante analogier imellem skadelig indflydelse og behovet for at filtrere.

Og selvfølgelig skal eleverne involveres aktivt i indsatserne så de kan lære konkrete teknikker til selvkontrol og ved at eksemplificere acceptabel adfærd.
Det kan man jo så koble sammen med mindfullnessprogrammer, og til elever med indlæringvanskeligheder, forløb der kobler kognitiv terapi og selvhjælpsteknikker
For dem der godt kunne tænke sig at talenterne kunne få lidt frihed er der skam også store muligheder lagt frem for at de kan udvikle sig ved at bidrage til andre elevers læring. De får nemlig større selvtilllid af det.
Og selvfølgelig skal der være flere og forskelligartede tilbud målrettet forældrene.

Jeg er bange for at hånddukkerne har sat sig tungt på Folkeskolen

Share

Lidt om lektiecafe

For dem der ikke vil høre negative historier, så er det tid til at springe over dette indlæg:
Min datter er idag kommet stresset og grædende hjem fra skole fordi lærerne ikke ville lade hende gå fordi de mente at lektiecafe var tvungen.
Den samme besked har andre elever og endda en afhentende forældre fået.
Jeg har i mandags meddelt skoleleder at mit barn er permanent frameldt fra lektiecafe.
Jeg vil tillade mig at konstatere at der er enddog meget gode grunde til at forholde sig kritisk til de enkelte skolers måde at omgås lektiecafeer.

Share

Om ministerielle regnemetoder

Hovedregning om inklusion…Hvilket ikke inkluderer Undervisningsministerens evner:

Antorini hævder at der er 3 elever pr. skole der skal inkluderes for at inkludere 10.000 elever.
Der er 1312 folkeskoler i danmark.
Det er svært af få 10.000 ved at gange med 3
For at passe skal tallet være 7.6 elever, altså 7-8

Derudover er der den her beregning på UVM’s egne tal:
I 2012 ved inklusionslovenes vedtagelse var der 67.797 elever i specialundervisning.
Heraf 31.261 i segregeret undervisning.
Lovændringen betød at der forsvandt 36.536 fra statistikkerne.

Børn der stadig sidder i Almenskolen med samtlige deres problematikker.
Den gennemsnitlige skolestørrelse i Danmark var i 2013 på 440 elever.
Med tallene fra 2012 er det 51 elever pr. Folkeskole eller 12%.ved 100% inklusion
Med måltallet på 96% er tallet 49 elever eller 11%

Herudover sidder der de børn der “bare” er børn med AKT-problematikker.

Det duer ikke at ministeren og KL forsøger at gøre inklusionsdebatten til et spørgsmål om specialklasserne og specialskolerne.
Der er et reelt problem med beregningsmetoden i forhold til det virkelige liv på skolerne.

Share

Betragtninger omkring Folkeskolereform og inklusion

Efter lidt nærmere gennemlæsning af Jane Findals indlæg på kl.dk hvor hun hævder at Folkeskolereform giver mulighed for mere og bedre inklusion er der vist et par små detaljer omkring Inklusionslov og Folkeskolereform der trænger til uddybning

Jeg tror ikke Jane Findal er helt klar over at den største trussel imod reformen er inklusion.
De hører på ingen måde sammen, og er også separate lovkomplekser, der stiller vidt forskellige krav til Folkeskolen.
Derudover kan inklusion knække økonomien i Folkeskolereformen totalt hvis den skal gennemføres.
Ikke alene byder Folkeskolen efter reformen på forhold der er direkte modsat rettet behovene hos dem der skal inkluderes, den vil også forsøge at trække de inkluderede op på et fagligt højere niveau, samtidig med at de belastes yderligere af de strukturer reformen byder, samtidig med at bevillingen af støtte stadig skæres efter den gamle timefordeling.
Der vil altså ganske simpelt være lavere procentvis dækning på timerne for de inkluderede.
Jeg er rabiat og yderligtgående inklusionstilhænger, og mener at det er et af de områder Folkeskolen skal håndtere meget overbevisende hvis den skal overleve med en fornuftig eksistensberettigelse.
Det der foregår i den kommunale praksis er ikke inklusion, og opfylder ikke behovene hos hverken de inkluderede eller dem der skal inkludere, gældende for både elever, lærere og forældre.
Der er ikke en eneste af de sædvanlige eksperter inkl. Niels Egelund der vil lægge ryg til metoderne, og det bliver ikke klaret ved at man forsøger sig med lidt kompetenceudvikling 2 år efter at inklusionen er vedtaget.
Der skal helt andre massive tiltag til med mindre man vil ekskludere endnu flere, enten i normalklasserne, eller tilbage til specialklasserne eller specialskolerne.
Og for øvrigt Normalbørn til Privatskoler eller henvist til eksklusion i egen klasse fordi klassen som enhed er i farezonen
I mellemtiden har der været et voldsomt frafald af specialkompetencer fordi det nu er en Folkeskoleopgave hvor kompetencerne ikke er fulgt med over til almenklasserne og den almene skole.
Rent ressourcemæssigt er det ikke nok at pengene følger med over. Omkostningsniveauet ved ordentlig udført inklusion i en overgangsfase er væsentligt højere end status quo fordi det er en voldsom forandringsproces i hele Folkeskolesystemet, en forandringsproces der nu toppes op med en Folkeskolereform og dens forandringsproces.
Vordingborg er skrækeksemplet.
Vordingborg er også den eneste kommune der har lavet beta-testen på kombinationen af Inklusion og Folkeskolereform.
Den fejlede.
Det spørgsmål der nu bør stilles er om der overhovedet er nogen der anser det for muligt for Kommunerne at leve op til kravene fra 2 så forskellige lovkomplekser, samtidig med at hele B&U sektoren er udsat for et voldsomt rationaliseringspres sammen med resten af kommunernes økonomi.
At drive en fungerende Folkeskole der både skal inkludere, være mere flydende i sin struktur, hæve det faglige niveau så eleverne kan det i 8. klasse som de nu kan i 9. klasse, trække de socialt og fagligt svage op til det niveau, samtidig med af de dygtige skal være dygtigere og det samtidig skal være en økonomisk nulløsning er MEGET ambitiøst, og meget svært gennemførligt.
De midler der er stillet til rådighed er i bedste fald utilstrækkelige, og man skal nok forvente et forløb der kommer til at ligne det Københavnske Metro-byggeri, inkl. klagerne over støj, uro og andre gener der vil forsinke og fordyre projektet væsentligt.
Forskellen er bare at her drejer det sig ikke om infrastruktur, men om børn.
1-2 år er monumentalt lang tid i deres udvikling.

Share

Lidt om mål- og resultatstyring, eller certificering til ungdomsuddannelse

Det nedenstående er mine tanker i forbindelse med nuværende forslag til ændring af Fælles Mål og Elevplaner i Folkeskolen

Som indledning til indholdet er det passende at starte med et citat fra professor Niels Egelund i forbindelse med oplæg til Folketingshøring om PISA-undersøgelsen og det danske uddannelsessystem den 12. september 2005:

”Brugen af standardiserede tests indgår i PISA, og det viser sig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem brugen af disse tests og de faglige resultater, hverken i Danmark eller for samtlige deltagende lande som helhed. Der er derimod for samtlige lande en positiv relation mellem at lærere benytter selvfremstillede skriftlige prøver og elevernes opgaveløsninger i deres evaluering af eleverne – og gode faglige resultater”

Yderligere fremgår det af samme oplæg fra Niels Egelund at:

”En testning kan have to formål. Den kan sigte helt direkte mod det stof, som ifølge en given læseplan skal læres, eller den kan sigte mod de mere almene kompetencer, læringen har til formål at fremme. Den almindelige opfattelse er, at de internationale sammenligninger søger at følge førstnævnte formål, mens realiteten nu er, at det er sidstnævnte formål, sammenligningerne sigter på.
En læseplansrelateret testning ville naturligvis heller ikke have megen rimelighed. Med de forskelle, der internationalt set er på læseplaner, ville man ikke kunne opbygge et fornuftigt sæt af tests, som kunne anvendes i alle lande og derpå sammenlignes”

Man skal derfor være opmærksomme på at de internationale undersøgelser fra OECD der lægges til grund for evalueringer af danske Folkeskoleelever og deres gennemsnitlige placering ikke relatere sig til danske læseplaner, eller Fælles Mål, men de kriterier der er opstillet fra OECD/PISA.
Dermed er en målopfyldelse i forhold til Fælles Mål ikke nødvendigvis ensbetydende med en målopfyldelse i forhold til OECD undersøgelser.

Igen med citat fra Niels Egelund i Oplæg til Høring 2005:

”I modsætning til tidligere undersøgelser fokuseres ikke på, om et bestemt læreplansstof er blevet lært – det er anvendelsesaspekterne, der står i centrum”

Det vil således være muligt, som det også er sket i Sverige, at have støt stigende karakterer ved afgangsprøver og forbedrede resultater i Nationale tests, samtidig med at PISA-scoren falder.

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget at den danske Folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer, samt at Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i de demokratiske processer, eleverne er godt rustede til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark, har gode samarbejdsevner og debatkultur og det sociale miljø på skolen og i klasserummet er generelt godt.

Dermed har man i bemærkningerne i udkastet forudsat at denne del af Folkeskolens Formålsparagraf er opfyldt og tilsyneladende ikke behøver yderligere fokus eller indsats for at de gode resultater opretholdes.

I bemærkningerne opstilles også den forkerte præmis at 15-17 % af eleverne forlader Folkeskolen uden tilstrækkelige læse-OG matematikfærdigheder.
I den forbindelse henvises til dokumentation for denne fejlagtige præmis i tidligere Høringssvar til ”Forslag om ændring af Folkeskoleloven” udarbejdet af Forældre imod den nye Folkeskolereform.

I forbindelse med Udspillets fundering i en lang række danske og udenlandske undersøgelser og benyttelse af den bedst tilgængelige viden henvises der dels til tidligere Høringssvar, samt artikler på Folkeskolen.dk

Mht. de 3 opstillede mål for Folkeskole som opstillet bemærkes især følgende:

– Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan.

Dette er et mål uden valide målemetoder og dermed uopfyldeligt, specielt set i henhold til de metoder der ellers skal bruges til mål-og resultatstyring.

De overordnede indsatsområder giver ikke baggrund for at antage at elever bliver så dygtige som de kan, og rationaliseringerne i mål og regelforenklinger vil modarbejde den kompleksitet der er en væsentlig forudsætning for at eleverne bliver udfordret til at blive så dygtige som de kan

Da en stor del af arbejdet der lægges op til i Forslaget fokuserer på Elevplaner, samt at der benyttes en metode med en længere og mere varieret skoledag, er det bemærkelsesværdigt at den type Helheds/Heldags-skole der lægges op til er en metode der har været benyttet i Specialpædagogikken og på Specialskoler for funktionshæmmede børn, og at Elevplaner udspringer af Særforsorgen.
Dermed bliver Folkeskolen i sin struktur, rammer og opbygning at sammenligne med det der tidligere var en Specialpædagogisk institution.

Med udgangspunkt i det ovenstående er der en række bekymringspunkter i forhold til det fremsatte lovforslag.

Der lægges i forslaget op til at Fælles Mål og Elevplaner, samt kvalitetstilsyn skal danne basis for en forandringsproces i Folkeskolen hvor fokus lægges på et fagligt løft.
Dette faglige løft er ikke nærmere defineret, men anslutter sig til en omformulering og simplificering af Fælles Mål, samt et ønske om at niveauet i nuværende 9.klasse opnås i 8.klasse.
Det må under hensyntagen til den absolutte 7-trins skala antages at der er tale om en forbedret score i diverse internationale undersøgelser og ikke et karakterløft ved FSA.
Med den nuværende absolutte 7-trinsskala og dens fastlagte procentvise fordeling af karakterer bør der ved korrekt anvendelse af skalaen ikke kunne observeres en ændret fordeling af karakterer over tid.
Erfaringerne fra Sverige er dog at karaktererne under indflydelse af et øget pres på Skoler og forvaltninger i forbindelse med mål-og resultatstyring har en stigende tendens, på trods af at internationale undersøgelser påviser et fald i score.
Lovforslaget lægges op til at skulle styrke og understøtte opfølgningen på de nationale mål, og med den målsætning at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.

Det fremgår tydeligt at hovedmålet med forslagene ikke er at understøtte den overordnede dannelseside i Folkeskolens Formålsparagraf, men at kvalificere eleverne til videre uddannelse på de faglige mål, tydeligst udtrykt ved initativet omkring afdækning af hvordan afgangsprøverne får øget betydning.

Til det formål ønskes det at benytte en ændret version af Fælles Mål.
I forbindelse med dette er der grundlæggende ændringer der har gennemgribende betydning for prioritering og planlægning helt ned på lærer og klasse/elevniveau.

Forslaget lægger op til en gennemgribende styring af forløbene i de enkelte klasser i forhold til Fælles Mål.
Afskaffelsen af slutmål fjerner i høj grad lærerens muligheder for individuelle forløb i forhold til klassens sammensætning og behov, og læring individualiseres på elevniveau i forhold til Elevplanerne.
Der ligger i hele konstruktionen en orientering imod den individualiserede læring, en læring der dybest set ikke behøver at foregå i en Folkeskole, men kan være et on-line kursus med digitaliserede læringsenheder og moduler, samt digitaliserede eksaminer.
Dermed har man i praksis skrevet flere af de væsentligste elementer ud af Folkeskolens Formålsparagraf
Dette står samtidig i skærende kontrast til Lovændringen omkring den længere Skoledag/helhedsskolen og behovet for denne.
Det forsøges dog at tillempe grundtanken i forslaget til en sammenhæng med dette ved at henvise løst til varieret undervisning samt praksis- og handlingsorienteret undervisning..
Undervisning det endnu ikke er lykkedes at opstille velfunderede og evaluerede eksempler på i forbindelse med den praksis der skal benyttes i forbindelse med den længere skoledag.

Forenklingen af Fælles Mål lægger op til en detaljeret styring af undervisning og dermed en reduktion til læring frem for uddannelse
Fjernelsen af slutmål fjerner fleksibiliteten i undervisningen, og stiller sig dermed i vejen for den individuelt tilpassede undervisning på klasseniveau.
Der foreslås indført mål for de enkelte klassetrin i bestemte fag og emner. Disse mål omformuleres til kompetencemål for elevernes læring.
Dette kobles på sammen med de målbare elementer i elevernes faglige progression, som udtrykt i Elevplanerne, og der opstilles underliggende mål indenfor kompetencemålene der definerer færdigheds- og vidensmål, samt særlige opmærksomhedspunkter og konkrete eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver.
Samtidig forventes det at målene understøtter lærerens daglige arbejde via vejledninger, og at der sikres en sammenhæng til dagtilbuddenes og ungdomsuddannelsers faglige mål.
Det ønskes samtidig at Fælles Mål simplificeres således at de understøtter at ledere, forældre, forældrerepræsentanter i skolebestyrelser og elever kan være aktive medspillere i forhold til elevens læring.

Man ønsker med andre ord at forenkle Fælles Mål på en måde så det ikke er et professionelt værktøj for lærerne, men en generaliseret oversigt over enkeltelementer i undervisningen der meget direkte kan og skal benyttes af samtlige interessenter til at lave en målbar progression på individuelt niveau for hver enkelt elev. Med de foreslåede ændrede regler nu fra 0-9.klasse

Dermed har man undergravet lærerens professionelle vurderinger af undervisningens forløb og behovene hos de enkelte elever og i de enkelte klasser.
Det er vores opfattelse at dette er i direkte modstrid med de målsætninger der er for Folkeskolen, samt de kriterier der er op stillet for succes i selve oplægget til Folkeskolereformen.
Og igen er der intet i dette oplæg der på nogen måde understøtter ønsket om en længere skoledag/helhedsskolen, snarere tvært imod, idet det indsnævrede undervisningsbegreb til læring og kompetencemål ikke kan fungere som begrundelse for øget tidsforbrug, men netop til en rationalisering af tidsforbruget og dermed øgede muligheder for eleverne for at udvikle deres kompetencer via Fri Leg, et element der internationalt tillægges større og større betydning, også i forbindelse med og som grundlag for formel læring.

Oplægget til ændringer i Elevplanerne understøtter samme fokus på den individuelle faglige læring frem for uddannelse i forhold til Folkeskolens Formålsparagraf.
Forslaget baserer sig til dels på en række forsøg, hvor det antages at der er positive effekter. Det bemærkes dog at evalueringerne ikke giver belæg for at udlede disse positive effekter.
Mao. er der tale om antagelser og vurderinger, ikke valid viden.
Dette fortsætter linien fra selve hovedforslaget omkring Folkeskolereformen, hvor der ikke findes forskningsmæssigt belæg for tiltagene i Reformen.
Som tidligere nævnt er det målet for Elevplanen at den skal danne grundlag for lærerens arbejde med eleven for at fastlægge læringsmål for eleven i forhold til Fælles Mål.
Dermed er Fælles Mål i sin forenklede form det instrument hvormed lærer og elev opstiller læringsmål for eleven, under hensyntagen til kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål, og Nationale Tests bliver den kontrolinstans hvormed målopfyldelsen kontrolleres.
Der er igen tale om en yderst individualiseret opfattelse af læring, og dette afkobler yderligere Forslaget fra Folkeskolens Formålsparagraf.
Og igen afvæbner forslaget behovet for den længere skoledag/helhedsskolen, da intet i forslaget forholder sig til den udvidede uddannelse der kunne være et mål i denne.

Det oplyses yderligere at der for fremtiden skal være et samlet dokument fra 0.-9.klasse der viser elevens progression i forhold til de simplificerede Fælles Mål.
Der lægges samtidig vægt på at Elevplanerne ikke er en bagudrettet evaluering, men en fremadrettet opstilling af læringsmål.
Elevplanen ændrer samtidig karakter fra at være Lærerens arbejdsredskab i forhold til skole/hjem samtaler, og dermed et personligt arbejdsredskab for lærere og forældre, til at være en overordnet evaluering af elevernes evne til målopfyldelse.
Dette undergraver igen lærernes professionelle vurderinger og fokus flyttes fra den enkelt elevs standpunkt til elevens opfyldelse af Fælles Mål, samt et kontinuerligt krav om opstilling af læringsmål i forhold til disse.

Et yderligere væsentligt bekymringspunkt er at Elevplanen i oplægget fra 7.klasse skal benyttes til i højere grad at tilrettelægge et samlet udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Der er altså tale om at man i en alder af 13 vil begynde at forberede eleverne på en evt. fremtidig ungdomsuddannelse.
Samtidig skal vurderingen af uddannelsesparathed fremrykkes til 8.klasse.
Da der nævnes mulighed for yderligere ændringer i Elevplanerne i forbindelse med øget fokus på vejledningsindsatsen er dette punkt ikke endeligt afklaret, men må forventes yderligere at sætte fokus på uddannelsesparathedsvurderingen.
Dette lægger sig tæt op af at der i oplægget er tale om at 9.klasses Elevplan kun har krav om fokus på elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg.
Også i forbindelse med dette skal alle de obligatoriske fag indgå i Elevplanen for 8.klasse for at sikre fokus på læringsmålene inden de afsluttes ved 9.klasseprøver.

Sammenfattende er der følgende væsentlige bekymringspunkter i forbindelse med oplægget til Fælles Mål og Elevplaner:

Der lægges et indsnævret fokus på den individualiserede læring, frem for den uddannelse og viden der lægges op til i Folkeskolens Formålsparagraf.
Folkeskolens Formålsparagraf opfyldes ikke med forslaget, og væsentlige elementer i Formålsparagraffen bliver i praksis udskrevet af Folkeskolen

Oplægget giver på ingen måde fagligt belæg for den øgede skoletid/helhedsskole der tidligere er vedtaget.
I sin grundform er Folkeskolen som formuleret i oplægget at sammenligne med en On-line certificering til en ungdomsuddannelse, og målene vil kunne opfyldes ved hjemmeundervisning.

Der er i den samlede elevplan fra 0-9.klasse et øget krav om progression frem for evaluering af opnåede færdigheder og udbytte af undervisningen.
Den evaluerende funktion træder i baggrunden og overlades til Nationale Tests, der ikke vil kunne give et dækkende billede af elevens samlede færdigheder

Lærerens professionelle vurderinger, både på elev og klasse reduceres i oplægget til at være styret på et meget detaljeret plan af Fælles Mål og et krav om målopstilling i forhold til disse i Elevplanerne, frem for den fleksible vurdering af klassen og den enkelte elevs standpunkt.

Det øgede fokus på uddannelsesparathedsvurdering fra 7. klasse og den samlede Elevplan med fokus på progression i forhold til Fælles Mål virker i direkte modstrid med målsætningerne om at udjævne social ulighed, da der ikke findes valid dokumentation for en sammenhæng imellem elevernes karakterer og tests og deres muligheder for gennemførelse af ungdomsuddannelser.
Svage elever vil blive vejledt i uddannelse i forhold til deres progressionskema og deres opfyldelse af Fælles Mål, frem for i forhold til deres muligheder, som ikke nødvendigvis er afhængige af deres progression.
Man reducerer mulighederne for mønsterbrydere, da disse typisk benytter andre veje end de standardiserede Fælles Mål som uddannelsesvejledningen fremover skal benytte.

I forhold til de målbare elementer lægger vores 7-trins karakterskala en begrænsning mht. at foretage progressionsmålinger på Folkeskolen.
Den absolutte skala betinger en fast fordeling af karakterer, og dermed vil evalueringerne af tiltagene være overladt til internationale vurderinger som PISA, PIRLS og TIMMS.

Vedr. kvalitetstilsynet med det faglige løft gør mange af de samme bekymringer sig gældende.

UVM ønsker i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet at pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra UVM, varetaget af Læringskonsulenterne.
Den primære kvalitetsindikator er opnåede resultater i Nationale Tests, og der opstilles som forventning en kontinuerlig progression.
Kvalitetsrapporten v2.0 skal specifik fungere som mål- og resultatsstyringsværktøj, som skal benyttes som grundlag for dialogen imellem alle afdelinger i en kommune og dens forvaltning på skoleområdet, samt på skolerne, samt danner grundlag for skolebestyrelsernes tilsyn.

Da der samtidig er tale om en forenkling af kvalitetsrapporten vil den væsentligste indikator for kvalitet blive de Nationale Test og opnåede resultater i disse.
Dermed har man igen reduceret indholdet i Folkeskolen til at være den individuelle elevs målopfyldelse af Fælles Mål, syntetiseret til Nationale Test for den samlede skole og den samlede kommune.
Da der samtidig ikke i forhold til 7-trinsskalaen for at påvise et kvalitetsløft er den enkeltstående indikator Nationale Test, Standardiserede test, som Niels Egelund i 2005 påpeger ikke har betydning for den faglige læring. I stedet gøres der opmærksom på betydningen af den enkelte lærers selvfremstillede opgaver og feedback.
Dette element er med oplægget taget ud af de målbare kriterier og af kvalitetstilsynets målbarhedskriterier.
Yderligere giver vores karakterskala ikke mulighed for at måle progression, og igen er målopfyldelsen overladt til internationale tests, der ikke nødvendigvis evaluererer indholdet i de danske Fælles Mål.

Der lægge i oplægget op til opstilling af Nationale Mål:

Disse mål er stærkt begrænsede og stærkt begrænsende, og understøtter på ingen måde forligspartiernes ønske om en længere skoledag/helhedsskole

Det overordnede mål om at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, reduceres til en kvantificerbar størrelse om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de Nationale Tests og at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Der er intet belæg for at en længere skoledag understøtter disse målsætninger.
Der er intet belæg for at Nationale Test forøger antallet af elever der er gode til at læse og regne.

Andelen af de allerdygtigste elever i Dansk og Matematik er afhængig af en øget kompleksitet i undervisningen der udfordrer disse elever.
Da der er et dobbeltsidigt fokus på både disse elevers udvikling, som hovedsageligt måles i internationale undersøgelser, og de 80% er der tale om 2 modarbejdende faktorer, idet det må antages at et øget fokus på de Nationale og standardiserede Tests vil modarbejde det nødvendige fokus på kompleksiteten der skal danne grundlag for de dygtigstes udvikling.

Det samme gør sig gældende for det andet mål, at Folkeskolen skal reducere betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Dette mål reduceres til at andelen af elever med dårlige resultater i de Nationale Tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
Som ovenfor nævnt er de Nationale tests dels en dårlig indikator, dels giver Elevplanerne ikke mulighed for en evaluering der retter sig imod elevens standpunkt, men udelukkende på progression i forhold til Fælles Mål, dels vil dette mål igen føre til at andelen af de dygtigste elever vil falde, idet fokus vil være de Nationale Test.

Det tredje punkt må vi lade stå ukommenteret, da der ikke er indikationer på at dette mål kan opfyldes.

Share

Tailspin Headwack


…Or the story of how things very ordinary to turned out to be the stuff that disasters are made of.

First things first..I have a daughter age nine by now
So I am a proud father at the age of 48. And this is my only child.

Being a father is something I had never expected to be, so she was and is a little private miracle, as I am sure most parents will agree when talking about their kids.
She is also a little bit different from a lot of other kids. You see, she happens to have a high IQ, nothing superspectaclular, but in the top 3%, and she also happens to have a diagnosis of ICD 10, F94.8 Other Childhood disorders of social functioning.
Now, everybody in my little part of the world, called Denmark, has a serious affection for both diagnosis and other nice square boxes for placing people, but this Diagnosis poses a problem to professionals:
You see, part of the examination leading to this diagnosis was eliminating ADHD and Autism Spectrum Disorders. Bad news for a schools system that only has taken these into account when setting up help for children with special needs…..She didn’t fit in any of the prepared boxes.

And may I add, neither does the parents
Which does somehow lead to some fighting/negotiating/threatening etc on all sides
Long story short, the school wanted her out and placed in a special school for dysfunctional children, we wanted her to stay in public school in a normal class, and we won.
The tedious details is a special study in systems deconstruction and analysis, so let’s just leave it at that with a little Wiki quote on what it is:

“It is also “an explicit formal inquiry carried out to help someone (referred to as the decision maker) identify a better course of action and make a better decision than he might otherwise have made”

This leads us to the fact that my daughter is in a Public School in a normal class. And the question of what her needs are in education.

I do not subscribe to the notion of Talent.
I firmly believe that the general idea of Talent is to produce citizens with a nice return on investment, nothing more. And that the idea of Talent is one of the things that do not respect the children. Or adults for that matter
It is about producing a commodity and has its aim at being measurable in the Standardized context.
This is exactly the same paradigm that produces the problems for a lot of kids, gifted or not.
My daughter loves tests and shines at them, but she genuinely does not like school under any form.
She has a deep and intricate knowledge of a very wide spectrum of learning, but has her own way and understanding of things and their interconnection.

We as parents accept the need for formal schooling, and also the social part of being in school, which is tremendously important in the Danish understanding of education, but we will never expect the school to be able to deliver anything other than basic formal training, the kind needed for passing exams.
And she will follow that part of the education system on level with her age peers, not in any accelerated program, also because we find the social aspect very important.
That fulfilling her learning needs is part of the social development is an aspect I think all parties have understood by now

But she has to be the child she is.

She can be that in the public school if only there is enough room to accept her and her more abstract ways of doing things.

As the Psychiatrist says, without mentioning anything about asynchronous development, she is a very bright child who reacts as a much smaller child at times.
My daughter is in therapy working with that, and we back up as good as we can as parents. Sans medication or other additives
Make no mistake: Her attitude towards formal learning is extremely negative, and we struggle all the way to make her do her homework and keep her at it. So she also learns to do the things she finds hard and persevere in that, and to do the things she finds boring, but it is mostly as a training of work ethics, not really the actual content.
And that is the adult interference and decision we feel we have to make to expand her options later in life.

To elaborate a little more on talent, I heard a definition of talent in music as 50.000 hours of practice.
Nope..that’s not talent, it’s the craftsmanship needed to convey the talent.
A lot of people have reached 50.000 hours, but very few have risen above the rest by creating unique and deeply touching works or performances that reach a lot of people

Now, I do not expect everybody to reach these levels, but it gives the general idea:
Talent is transforming the known into something new, to transcend and reformulate, to change the paradigms.
This cannot be taught in any formal setting.
This cannot be taught

What can be done is creating the right settings for that undefined free form associating that brings new ideas.
And that can never be created under the stupid idea of standardized testing.
What is needed is creating a room that supports the imagination, creativity and free flow of ideas that these children represent.
And still they need to be children, not some sort of unfinished adult, or accelerated adult

Share

Hvad der også sker…Kommuners vurderinger og tiltag

Så har der igen været gang i at påpege de sjove ting kommuner kan finde på i tæt samarbejde med private virksomheder.
Som f.eks det her

Eller når de ruller sig ud for åben skærm og får den her kommentar fra Socialpædagogerne selv

Vi kan også kigge på eller bare konstatere at Kommunerne mener at de har ret til at tvinge borgere på lykkepiller

Heldigvis for politikere er de højt hævet over den slags problemer almindelige dødelige tumler med.
Den kære beskæftigelsesminister er kun et eksempel i en lang række af de mennesker der pålægger borgere værdier og holdninger der leder til meget af det ovenstående uden selv at leve op til værdierne.

Dem med den store tiltro og tillid til hvordan kommuner fungere bør læse dette blogindlæg:

Og så tænke på at selv om man måske ikke skal spørge om hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land, så er det svært når landet og landets ledelse har mistet de helt basale menneskelige værdier i en sky af asocial administration og vanetænkning sanktioneret af politikere

Men jeg er jo også bare en sur gammel mand.

Share

Random quotes

The little dots of life:

“As an example to others, and not that I care for moderation myself, it has always been my rule never to smoke when asleep, and never to refrain from smoking when awake.” Mark Twain

“Don’t let schooling interfere with your education.” Mark Twain

“All this worldly wisdom was once the unamiable heresy of some wise man.” Henry David Thoreau

“People usually think according to their inclinations, speak according to their learning and ingrained opinions, but generally act according to custom.” Francis Bacon

“All truth is simple… is that not doubly a lie?” Friedrich Nietzsche

“The most thought-provoking thing in our thought-provoking time is that we are still not thinking.” Martin Heidegger

“The opposite of courage in our society is not cowardice, it is conformity.” Rollo May

Share

Kommentarer i forbindelse med forslag om lukning af Højkær byggelegeplads

Det nedenstående er skrevet som kommentarer i forbindelse med det aktuelle forslag om lukning af Højkær Byggelegeplads i Brøndby fra 2011.

Lige nu er status at Højkær Byggelegeplads er taget ud af besparelserne frem til 2013. Men det betyder at det stadig er nødvendigt at kæmpe for en fortsat eksistens efter 2013

Kommentarer vedr. Brøndby kommunes spareforslag om nedlæggelse af Byggelegepladsen Højkær (Eller hvordan en kommune skyder sig selv i foden med både økonomiske og sociale langtidsvirkninger der ikke er taget højde for) Read the rest of this entry »

Share
Event Calendar
november 2017
M T O T F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930EC
Upcoming Events
  • No events.
Arkiver
Kategorier
Tags