Det nedenstående er skrevet som kommentarer i forbindelse med det aktuelle forslag om lukning af Højkær Byggelegeplads i Brøndby fra 2011.
Lige nu er status at Højkær Byggelegeplads er taget ud af besparelserne frem til 2013. Men det betyder at det stadig er nødvendigt at kæmpe for en fortsat eksistens efter 2013
Kommentarer vedr. Brøndby kommunes spareforslag om nedlæggelse af Byggelegepladsen Højkær (Eller hvordan en kommune skyder sig selv i foden med både økonomiske og sociale langtidsvirkninger der ikke er taget højde for)
Brøndby Kommune har i sit oplæg til spareforslag peget på nedlæggelse af Højkær Byggelegeplads
Overordnet kan man jo undre sig over at en stor del af besparelserne i kommunen foregår på børneområdet.
Hvilket måske igen ikke kan undre når man ser den demografiske fremskrivning af kommunens sammensætning.
Det er jo så politik, og vedkommer for så vidt ikke den aktuelle problematik for ”vores” Bygger der er lukningstruet p.g.a. det aktuelle budgetforslag.
Jeg vil dog understrege at det er den enkelte Kommunalbestyrelsesmedlemmer der er personligt ansvarlige sammen med deres parti for de prioriteringer og budgetlægninger der foretages i kommunen.
Hvad der derimod vedkommer Højkær Byggelegeplads er hele diskussionen omkring den rummelige skole og fritid , et begreb der både udspringer af sociale og økonomiske tanker.
Lovgivningsmæssigt er kommunerne efter 1. August 2009 forpligtet til at opstille målsætninger og indholdsbeskrivelser for SFO’erne, en ændring der pålægger kommunerne en hel anden ansvarlighed overfor deres SFO’er og deres integration med skolen.
Hovedmålet i tanken om den rummelige skole er at bibeholde de børn, i behandlersprog AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) børn i den normale skoles regi i stedet for at sende dem til specialundervisning eller specialinstitutioner.
Og samtidig at bibeholde de diagnostiserede ADHD og Autismebørn i folkeskolen/SFO frem for specialinstitutioner.
De økonomiske grunde er meget simple:
Udgifterne til specialundervisning sluger i dag 20% af folkeskolens ressourcer, udgifterne til ADHD medicin er fordoblet på 21 måneder, og antallet af AKT børn er i støt stigning.
Der er et akut økonomisk problem, der specielt i finanskrisetider giver grå hår i hovedet på planlæggerne
Årsagerne er der mange kloge hoveder der har givet og fortsat giver deres bud på.
Der er endnu ikke givet noget endegyldigt svar, og tilsyneladende er årsagerne mange og uigennemskuelige.
Men omkostningerne stiger stadig og en økonomisk mulighed er den rummelige skole/fritid hvor børnene ikke udskilles, men bibeholdes i den normale folkeskole.
Hvad er Rummelighed så?
Egentligt er der 3 niveauer:
Rummelighed uden Social Integration.
Hvilket vil sige at man sørger for fysisk og funktionel integration med eksisterende normaltilbud, men bibeholder børn med specielle behov i specielle enheder.
Hvilket næppe kan betegnes som andet en økonomisk tænkning og stigmatisering af børn i deres skole og fritidstilbud
Social Integration:
Hvilket vil sige at man behandler individet.
Med andre ord, man tilfører barnet ressourcer, støttetimer, pædagogtimer o.s.v med henblik på at normalisere barnet.
Der er tale om at man bibeholder barnet i institutionen, men forskelligheden er et problem der skal løses, barnet tilhører en minoritet med særlige behov og målet er integration på majoritetens præmisser.
Strengt taget arbejder man udelukkende med barnets identitetsdannelse og behov, men stadig med formålet at tilpasse individet til rammerne.
Igen vil der være en fare for stigmatisering og udskilning af børn der selv føler sig specielle i forhold til andre børn.
Social Inklusion:
Hovedbetydningen er at medregne, hvilket vil sige at man ser på hvad gruppen kan gøre for at individet udvikler sig.
Fokus flyttes fra det enkelt barn til fællesskabet.
Spørgsmålet er ikke hvordan barnet tilpasser sig gruppen, men hvad gruppen kan gøre for at barnet udvikler sig.
Kort sagt arbejder man med relationer, vægter forskellighed som en ressource der tilføres fællesskabet, er rummelige i forhold til det der er anderledes og læring sker i forbindelse med social deltagelse.
Det drejer sig primært om at udvikle kompetencer som led i en social deltagelse og vægten er lagt på fællesskaber mellem individer med forskellige udgangspunkter.
Og hvordan forholder alt dette sig så til Brøndby Kommunes plan om at nedlægge Højkær Byggelegeplads?
SFO og Fritidstilbud er ikke længere en fritsvævende tilføjelse på skolen. De er en integreret del af en samlet planlægning og skal være med til at opfylde kommunens samlede målsætning på en helt anden måde en tidligere.
På langt sigt er der mange gode grunde til ikke at udskille børn men bibeholde dem i normale tilbud.
Alene økonomisk er der store problemer allerede her og nu for kommunen med eksplosiv stigning i udgifter til anbringelser af børn.
Det er derfor økonomisk attraktivt at skabe muligheder for at børnene ikke bliver ekskluderet fra de normale tilbud og får brug for dyre specialtilbud.
Det er efter kommunalreformen Kommunens pligt at stille det nødvendige antal tilbud til rådighed for børn med særlige behov, hvilket risikerer at lægge en stor belastning på kommunens budgetter såfremt de ikke forstår at løse problematikkerne omkring ATK og børn med specielle behov i tide
Samtidig er det meget tydeligt at de børn der er bliver udskilt og marginaliserede til specialklasser og eksterne behandlingssteder vedbliver med at være marginaliserede og en økonomisk belastning.
Som det aktuelt ser ud med budgetforslaget er der både lagt op til en reduktion i timepuljen til støtteforanstaltninger i SFO, altså støttetimer til børnene og ændringer i normeringerne på både SFO I og SFO II.
Hvilket betyder ændring i antallet af pædagoger pr. barn
Begge dele vil betyde at mulighederne for at opretholde de to første muligheder i rummelighed reduceres, altså at Rummelighed uden social integration og Social Integration er områder der mister muligheder.
Tanken om social inklusion er for så vidt ikke afhængig af normeringer og støttetimer, men kræver en kraftig pædagogisk indsats og omtanke og i mange tilfælde en omlægning af den pædagogik der tidligere er tænkt i SFO’er og skoler
Faren ved den tænkning der normalt ligger til grund for pædagogik og vurdering i skole, SFO, PPR og andre instanser er at der er mange børn der muligvis kun har et lettere tilpasningsproblem der bliver udskilt med en diagnose af en eller anden slags.
For at kunne opnå f.eks støttetimer til et barn fokuseres der på hvad barnet IKKE kan, frem for at fokusere på hvad institutionen har brug for at kunne hjælpe barnet.
Det samme gør sig gældende for Skolernes brug af AKT lærere, hvor de oftest bruges til at at håndtere enkeltbørn i akutsituationer frem for at være i klasserne som led i en overordnet plan.
En anderledes vurdering vil flytte fokus fra det enkelte barns svagheder til at lave en sociologisk analyse af institutionen for at se på hvor der kan ændres i kulturen og sættes ind.
Altså en overordnet vurdering af institutionens kultur og værdier frem for udskilning af børnene.
Målet både økonomisk og menneskeligt i alt dette må være at kunne lave en rummelig skole der reducerer sine udgifter til specielle børn og integrerer dem i den normale skole og SFO uden at børnene oplever en stigmatisering, udskilning eller personlige nederlag.
Vi har i Brøndby Kommune en institution der allerede lever op til tanken om Social Inklusion.
Helt uden at have formuleret alle de fine tanker som pædagoger og politikere er så glade for.
Denne institution hedder Højkær Byggelegeplads.
”På Højkær Byggelegeplads er fællesskab, ansvarlighed, glæde og tryghed grundlaget for en hverdag med udeliv, dyr, leg og praktiske opgaver i en kultur, hvor der er plads og brug for alle”.
(citat fra Lindelundsskolens Udviklingsplan 2007-2009)
For en sidebemærkning skal det da også indskydes at Byggelegepladser er en del af Kulturkanonen og anses for sammen med Folkehøjskolen for at udgøre Danmarks to store selvstændige bidrag til verdenspædagogikken.
Da institutionen har været en del af SBBU’s fritidsklubber før Brøndby Kommune overtog ejerskabet ligger der en tradition for at have plads til alle børn, uanset hvilket udgangspunkt de måtte have.
Der er en gennemtænkt pædagogik der ikke drejer sig om udskilning, men om integration, ansvarlighed, respekt og selvudvikling.
I den praktiske virkelighed, ikke som en vag formulering i en målsætning.
Desværre har kommunen allerede frataget Højkær muligheden for at tilbyde de mindre børn plads da man har frataget dem SFO I status.
Heldigvis var min datter blandt de sidste børn der nåede med inden der blev lukket af.
Uheldigvis har man ved ændringen frataget min datter muligheden for at benytte en af sine stærke kompetencer, nemlig hendes omsorg for mindre børn.
Sammensætningen af børn på Højkær er en god solid blanding både aldersmæssigt og ressourcemæssigt.
Her spændes fra normalbørn til børn der er afvist i alle andre SFO’er i kommunen.
Højkær har ikke selv ønsket at blive kategoriseret som en institution for børn med specielle behov.
Ikke desto mindre har kommunen i lyset af institutionens succesrate omkring børn med specielle behov flere gange valgt at pålægge Højkær disse børn.
Jeg kender ikke den aktuelle sammensætning, men der er flere børn med ADHD diagnose, samt en del børn der kommer ind under AKT problematikker.
Ikke nødvendigvis henvist af kommunen, men gående på Højkær fordi deres forældre har vurderet at det var det bedste sted for deres barn, ofte efter at have prøvet andre løsninger i kommunen.
Det er i øjeblikket mindst et ADHD barn på Højkær som er blevet afvist som uønsket af SFO ledelsen i kommunen, med ønske om at dette barn kom på specialinstitution uden for kommunen.
Med de omkostninger det nu medfører for en slunken kommunekasse
Takket være et fornuftigt samarbejde med PPR er barnet nu på Højkær, hvor han er en succeshistorie, med en fornuftig social adfærd og for første gang legekammerater som tilhører normalbarnsgruppen.
Hvilket vil sige Social Inklusion på en sommerferie.
Dette er kun nævnt som et eksempel, men tjener til at understrege at Højkær Byggelegeplads tilsyneladende er i stand til at løse problematikker som ikke kan løses andre steder i kommunen.
På trods af at det er en normal institution.
Et andet vigtigt element omkring Højkær er dyreholdet og den fysiske plads. Dyrene giver en ansvarlighed og et forhold som også genspejler sig i børnenes interne forhold.
Tilgangen til natur på Højkær er med til at skabe interessen for naturvidenskaberne, idet det at gå på opdagelse i naturen og opleve naturen er forudsætningen for at kunne få de oplevelser der skaber interessen for naturvidenskaberne.
Når man ser på den fysiske plads der er til rådighed giver den en mulighed for Ro.
Og Ro er her ikke den sædvanlige væren stille som det ofte opfattes.
Ro er at kunne udføre den aktivitet man er i gang med, stille eller larmende, uden at blive forstyrret unødvendigt af andre.
Man kan undre sig over at Kommunalbestyrelsen vælger at udpege Højkær byggelegeplads som spareobjekt, samtidig med at man vil påbegynde nybyggeri på Brøndbyøster Skole for at kunne huse de elever der skal gå i SFO.
Her er ikke de samme fysiske rammer. SFO’erne bliver en stor enhed, i høj grad integreret med skolen og dens fysiske rammer.
Da ”vores” byggerbørn jo skal have en plads ved en evt. nedlæggelse af Højkær må man gå ud fra at de blive anbragt på skolens SFO?
Her er tale om 80 børn med meget forskellig baggrund der skal overføres til en meget anderledes type institution.
Her er mindre fysiske udfoldelsesmuligheder, legepladserne er underlagt DS, med tilhørende vedligehold og netop standardisering frem for Byggelegepladsernes frie legerum der ikke skal opfylde standardiserede krav
Da der samtidig er lagt op til reduktion i støttetimer til AKT børn og andre børn med specielle krav vil der meget hurtigt kunne opstå en marginalisering og udstødning, da de store enheder hovedsageligt er gearet imod enten at udskille specielle børn i specielle enheder, eller forsøge sig med Social Integration frem for Social Inklusion.
Alene ud fra den forudsætning at forvaltningerne i Kommunen ikke er orienteret imod at kigge på kulturen på institutionerne, men altid kigger på det individuelle barn og tildeler støtteforanstaltninger og ydelser til det enkelte barn først og fremmest.
Samtidig vil det enkelt barn opleve at være anderledes og speciel på en måde der ikke er fremmende for barnets udvikling og selvværd.
Og netop den stærke integration mellem skole og SFO betyder at der ikke er noget fristed for barnet hvor det ikke oplever sig selv som specielt og anderledes.
En løsningsmodel der på længere sigt både er skadeligt for det enkelte barn og for Kommunens økonomi.
Som tidligere nævnt er det tydeligt at de børn der er bliver udskilt og marginaliserede til specialklasser og eksterne behandlingssteder vedbliver med at være marginaliserede og en økonomisk belastning.
En fornuftigere og mere langsigtet løsningsmodel kunne være at benytte de pædagogiske kompetencer der i forvejen er i kommunen ved at vælge at lægge den projekterede nybygning i forbindelse med Højkær Byggelegeplads.
Og dermed overføre børnene til en institution der gentagne gange har bevist at den er i stand til at håndtere både AKT og ADHD børn på en måde der gør dem Socialt Inkluderede, faktisk til gevinst for både normalbørn, specialbørn og kommunens økonomi.
